De fleste børn under 12 år ønsker forældrenes deltagelse til den første samtale. Derfor starter et forløb ofte med en familiesamtale hvor som minimum den ene forælder deltager sammen med barnet. Efterfølgende vil barnet typisk have én eller flere samtaler med mig alene, hvorefter der sideløbende kan være fællessamtaler eller samtaler med forældrene alene. Vi slutter som regel forløbet af med endnu en familiesamtale.
Samtaler med unge foregår som regel med den unge alene. Forældrene inddrages efter behov.
Større børn og unge er ofte hurtigt komfortable i samtalen hvorimod de mindre børn foretrækker at supplere deres udtryk med tegning eller leg. I kan som forældre være trygge ved, at jeg tilpasser rammer og indhold i samtalerne efter barnets behov.