Klientudtalelser

"Parterapien var en rigtig god hjælp for os"

I parterapi hos Trine Storch,  4 sessioner.
Trine havde en meget respektfuld og tryghedsskabende tilgang til os og vores relation. Trine hjalp os til at indse, at ingen af os var forkerte, men bare forskellige. Trine tog fat i os, når vi vi havde forudfattede meninger om hinanden og fik os til at være undersøgende på den andens motiver. Der var ingen projekter på vores vegne, og der var god plads til eftertanke. Parterapien var en rigtig god hjælp for os.
 
Eva og Peter

 

"Jeg har, gennem mit forløb, lært at leve med min far som han er"

En mangeårig konflikt mellem min far og mig, kulminerede i en arvesag. Derfor tog jeg kontakt til Trine. 

Vi startede et forløb op og endte med omkring fem konsultationer. Trine var rigtig god til at få orden på alle mine tanker, hjælpe med at sortere i dem, og med tiden gøre mig i stand til at se min far (og min familie) lidt “udefra”. 

Jeg har, gennem mit forløb, lært at leve med min far som han er, uden at ville lave ham om og uden selv at blive følelsesmæssigt hylet ud af den og hele tiden føle skyld. 

Jeg synes det hele var meget kaotisk og uoverskueligt inden forløbet, men jeg føler, at jeg nu har redskaber til at bryde mine mønstre og genoprette min relation til min far.

Sarah, 24 år

 

"Den allerstørste tak..."

Den allerstørste tak for en på alle måder indsigtsgivende og lindrende samtale. Du skal vide at den og dermed du gjorde en forskel.

Mand, 42 år

 

"Vi har været til forældrerådgivning hos Trine"

– det var en super god oplevelse. En rigtig behagelig samtale. Trine er meget professionel, og vi følte os med det samme helt trygge ved at skulle tale med hende om et svært emne. Vi kom langt omkring på bare en enkelt konsultation, og vi gik derfra med følelsen af, at vi havde en fornuftig plan at arbejde videre med. Vi vil varmt anbefale et besøg hos Trine; vi kommer helt sikkert tilbage, hvis behovet opstår.

Forældrepar til 12-årig datter

 

"Tusind tak for al din hjælp og støtte Trine"

At komme til samtaler hos dig, har været helt fantastisk og hjulpet mig og min familie til en ny start. Samtalerne hos dig har været en virkelig god og livgivende proces for mig.

Jeg er blevet set, hørt og forstået og har fået mange arbejdsredskaber med i bagagen, som jeg kan bruge fremadrettet og har generelt fået rigtig meget ud af den ro og tryghed du skaber i dit terapirum.

Din personlighed, og det rum du skaber, er utrolig trygt og tillidsfuldt og har givet mig modet til at åbne op.

Det, at du til tider har gjort brug af korte meditationsøvelser / vejrtrækningsøvelser, har givet utrolig god mening og ikke mindst ro i de situationer hvor det var nødvendigt.

Jeg vil til enhver tid give Trine mine allervarmeste anbefalinger, hvis du står et sted hvor du, din familie eller et barn/ung i familien har udfordringer.

Trine har hjulpet mig og min familie på flere plan, som vi er DYBT TAKNEMMELIGE for!

Caroline, 45 år

"Jeg har brugt din terapi som personlig udvikling"

Jeg har været rigtig glad for at gå i terapi hos dig. Jeg synes, at vi har haft en god kemi, hvilket har betydet rigtig meget for mig. Jeg synes, at du er utrolig god til at lytte og forstå de ting, jeg har fortalt dig. Og jeg har fået rigtig mange gode råd og værktøjer, som jeg bruger og altid ligger i mit baghoved. Jeg har brugt din terapi som personlig udvikling, og det har virkelig givet mig noget at arbejde med. Jeg ved, at din dør altid står åben, og jeg er sikker på, at jeg kommer ned til dig igen på et tidspunkt. Du har mine varmeste anbefalinger.

Marianne, 41 år

 

"Hos Trine bliver jeg mødt med en åbenhed, nærvær og ro..."

Trine er både dygtig og omhyggelig i sit arbejde. Hos Trine bliver jeg mødt med en åbenhed, nærvær og ro, som skaber en tryg og behagelig atmosfære. Dette har stor betydning for min personlige udvikling. Jeg kan varmt anbefale Trine. 

Kvinde, 24 år

 

"...uden din hjælp, var jeg ikke nået så langt, som jeg er i dag"

Jeg vil gerne give dig rigtig meget ros, for uden din hjælp, var jeg ikke nået så langt, som jeg er i dag. Du er fantastisk god til dit arbejde! Du forstår at lytte, og sætte dig ind i situationen det drejer sig om. Jeg følte, når jeg kom fra gang til gang, virkede det som om, du havde gjort dig nogle overvejelser og tænkt tingende igennem, inden jeg kom ind til behandling. Du havde tænkt noget jeg skulle arbejde med, og om det eventuelt kunne være noget specielt der var årsag til, jeg var kommet ud på det skråplan med spiseforstyrrelse og træningsafhængighed.

Hvis jeg skal anbefale andre, som har lignende problemer som mig, vil jeg med glæde henvise dem til dig. Hvis du nogensinde skulle have brug for et eksempel på en, du har behandlet, skal du være mere end velkommen til at bruge mig.

Og… Tak, tak, tak… tusinde tak 🙂

Ung mand, 20 år

 

"Samtalerne har haft stor værdi for mig"

Jeg har i en længere periode gået i terapi hos Trine, og vi har vendt mange svære emner lige fra familieproblematikker til parforhold, selvværd og selvtillid. Samtalerne har haft stor værdi for mig. Jeg har fået bedre “styr på mig selv”, og ikke mindst har jeg genskabt en god relation til min mor og søster med hjælp fra de værktøjer, jeg har fået via terapien.

Kvinde, 29 år

 

"... til alle, der har brug for en dygtig, sympatisk og menneskelig psykolog"

Jeg har været meget glad for at gå hos Trine, og hun har hjulpet mig igennem en svær tid. Det gode ved Trine er, at hun er meget nærværende og aktivt lyttende. Hun har givet mig mange forskellige værktøjer til at få det bedre nu og i fremtiden. Jeg oplevede, at der altid var god tid, og jeg følte mig i trygge hænder fra første dag. Samtidig føler man sig velkommen i de rolige omgivelser. Jeg kan kun give Trine mine varmeste anbefalinger til alle, der har brug for en dygtig, sympatisk og menneskelig psykolog.

Mette, 39 år

"Du hjalp mig til at se mine dæmoner i øjnene..."

Jeg har lige læst nogle af de ting, som der er blevet skrevet ned under vores samtaler. Selvom det er nogle svære tanker og følelser, der kommer op i mig, så kan jeg ikke lade være med at blive ret stolt over, hvor jeg er nu. Det er utroligt rørende, hvor meget du har hjulpet mig. Du hjalp mig til at se mine dæmoner i øjnene og acceptere hvem og hvor jeg er i dag. Mine samtaler hos dig har givet mig et nyt syn på mine omgivelser, og en masse ting at arbejde videre med.

Benedikte, 22 år

"Jeg genfandt håbet om at blive rask..."

Det er helt utroligt, hvor meget jeg har fået ud af samtalerne hos dig, og jeg kan ikke takke dig nok for al din hjælp. Du har lært mig, hvordan jeg håndterer min depression bedst muligt, og hvordan jeg kan bearbejde de negative følelser og tanker, så de ikke tager overhånd. Vigtigst af alt, så har jeg, igennem vores samtaler, fået håbet om at blive rask tilbage. Jeg ved, at jeg nok skal komme helt ovenpå igen, hvilket har været den største gevinst.

Tusind tak for al din hjælp.

Anne, 23 år

" Jeg oplever virkelig, at du har været en god hjælp i forløbet"

Jeg vil gerne sige dig tak også. Jeg oplever virkelig, at du har været en god hjælp i forløbet. Og er også glad for, at hun er ved at finde tryghed og lidt mere tillid igen. Hun har været meget glad for at komme hos dig og føler sig mødt og lytter til dine gode input osv. Jeg har lyst til at kunne give hende muligheden for at komme til dig, når hun trænger til en god voksen at snakke med, som ikke lige er os. Og vil bestemt anbefale dig til andre.

Mor til 19-årig datter

"...empatisk, lyttende og knivskarp..."

Jeg har af to omgange været hos Trine. Første gang var for tre år siden, i forbindelse med et længerevarende sygdomsforløb, med stress som fokus. Senest har det været søvnbesvær i forbindelse med overgangsalder. 

Trine er fantastisk; empatisk, lyttende og knivskarp til at komme med analyser af den suppedas man er havnet i. Trine arbejder og forklarer via tegninger på flipover. Det har været til stor hjælp for mig til at få orden på kaos. Det har sammen med brugbare anbefalinger og værktøjer, hjulpet mig i mit videre arbejde med mig selv.

Trine fortjener kun de bedste anbefalinger.

Susanne, 52 år

"...vi er så glade for, at vi henvendte os"

Vi har været meget tilfredse med dine konsultationstimer og vil klart anbefale dig videre. Du har formået at bringe vores til tider komplicerede sammenbragte familie nærmere hinanden, og vi er så glade for, at vi henvendte os. Vores råd til sammenbragte familier vil være; Giv ikke op, før I har været hos Trine Storch.
 
Forældrepar i sammenbragt familie, Aarhus.

Specialer

Læs mere om de enkelte temaer herunder:

 

Kontakt mig gerne for at høre om jeg også kan hjælpe dig eller din familie