Min kone er syg af stress

Hej Familiepsykologer
Jeg håber I kan hjælpe mig med et godt råd, da vores familie er i en meget presset situation. Min kone og jeg er gift på 15. år og er forældre til 3 børn på 9,11 og 15. Min kone blev i januar ramt af stress i forbindelse med et lederskifte på hendes arbejde og har været sygemeldt siden. Lægen mener, at hun har en depression. Vi plejer at hjælpes ad herhjemme med det praktiske, men i øjeblikket har min kone stemplet helt ud af vores familie, og jeg har taget over på det hele. Hun siger, at hun har brug for ro, men også at hun er ked af, at hun ikke kan hjælpe til. Der er dage hvor hun har det nogenlunde, men også dage, hvor hun stort set ikke kommer ud af sengen.
Jeg er ret presset for at kunne nå det hele og kunne selvfølgelig godt bruge en hånd fra min kone, men er også bange for at stille krav til hende, så hun får det dårligere igen. Noget af det sværeste for mig er, at jeg ikke ved hvornår dette her stopper! Hvis jeg bare vidste at det var 6 måneder, så kunne jeg sagtens klare det, men det er svært, når jeg ikke ved hvor længe det varer.
Jeg klør selvfølgelig på og prøver at holde fanen højt, men er efterhånden usikker på, hvor længe det er holdbart. Min kone har fået noget depressionsmedicin ved lægen, men hun synes ikke det har hjulpet endnu.  Jeg synes jo, at jeg burde kunne klare dette her for min kones og børns skyld, men synes efterhånden at det har stået på længe. Vores omgangskreds roser mig for at klare det så godt, hvilket jeg jo også gerne vil og synes at jeg bør blive ved med at gøre, jeg ved bare ikke om jeg kan. På det seneste er jeg selv begyndt at vågne op om natten ved 4-tiden uden at kunne sove mere, mens tankerne flyver rundt i hovedet. Det har jeg ikke fortalt min kone, da jeg ikke vil belaste hende mere end højest nødvendigt.
Mon I kan give et godt råd?
Hilsen Klaus

Hej Klaus
Tak for dit brev, hvor du beskriver hvor svært det kan være at være pårørende, når ens ægtefælle bliver ramt af stress og depression og ”stempler ud” af familien, som du kalder det.  Jeg kan godt forstå, du er slidt og presset af både den øgede arbejdsmængde, ansvaret for familien og uvisheden om hvornår det mon holder op og bliver normalt igen.
Særligt det forhold at du ikke ved hvor længe du skal kompensere for din kone, tror jeg spiller en rolle for, at du føler dig så presset. Uforudsigeligheden er med til at give dig en følelse af mangel på kontrol over situationen og gør at det kan være svært for dig at vurdere hvordan du selv skal dosere dine kræfter. Der er ingen tvivl om, at de stresssymptomer du selv mærker i form af tidlige opvågninger er tydelige tegn på, at du er ved at nå en grænse for hvad du kan holde til.
Jeg kan godt forstå, at du vil skåne din kone, men jeg tror, at du er nødt til at spille med åbne kort og fortælle din kone hvordan du har det, så I kan finde fælles løsninger på jeres familiesituation. Mange stress- og depressionsramte, som jeg har talt med fortæller om følelser af utilstrækkelighed og dårlig samvittighed overfor familien. Du skriver, at din kone er ked af, at hun ikke kan hjælpe til, så måske går din kone med lignende tanker og følelser, og vil derfor tage godt imod et forslag fra din side, der handler om, hvordan I kan løse problemerne i fællesskab. På den måde viser du hende, at I har et partnerskab og at du værdsætter hendes bidrag i familien, selvom det lige nu er anderledes end sædvanligt. I de fleste tilfælde kan man ved fælles hjælp finde områder som den stress- eller depressionsramte kan varetage, og som bidrager til en øget fællesskabsfølelse i familien samtidig med at den øgede aktivitet hjælper især den depressionsramte med at komme i gang igen. Samtaler hos en parterapeut omkring disse temaer kan være en god støtte for jer i processen, idet stress og depression jo ikke kun rammer den enkelte, men som du selv mærker, ændrer dynamikken i hele familien.
En anden vigtig ting her og nu er at bede familie, venner og naboer om hjælp til det praktiske. De fleste vil vældig gerne hjælpe til, når det brænder på for deres nærmeste, men har måske brug for helt konkrete idéer til, hvad de kan hjælpe med.
En sidste ting, jeg synes I skal følge op på, er den hjælp din kone får fra lægen. Det lyder ikke til at din kone har effekt af medicinen og jeg vil anbefale jer at gå til egen læge igen for at få vurderet om hun evt. skal have anden medicin eller tilbydes anden behandling i form af samtaleterapi hos en psykolog med erfaring med stress og depression.
Jeg håber snart I går mod lettere tider I jeres familie og ønsker jer held og lykke med det hele.

Venlig hilsen
Trine Storch/ familiepsykolog