Kære familiepsykologer
Min mand og jeg har valgt at skrive til jer fordi vi er bekymrede for vores 17-årige datter. Hun går i 2.g. og er meget pligtopfyldende og fagligt dygtig. Vi forældre synes at hun stiller alt for høje krav til sig selv, men er selvfølgelig også glade og stolte over at hun klarer sig godt. Lige som sidste år ved eksamenstid får hun stresssymptomer i form af hovedpiner og søvnproblemer. Hun har fortalt os at hun ofte vågner om natten og har svært ved at falde i søvn igen. Vores datter har altid været en følsom og meget tænksom pige, men i øjeblikket synes det som om, at hun er oversvømmet af bekymringer og kun har fokus på alt det der kan gå galt. Lige nu ser vi en pige, der ofte er ked af det og som virker ude af balance. Vi prøver at aflaste hende, der hvor vi kan, men er lidt i tvivl om hun egentlig har brug for professionel hjælp? Mon I kan hjælpe med et godt råd?
Venlig hilsen forældrene
Kære forældre
Mange tak for jeres brev. Det lyder som om, at jeres datter virkelig kæmper for at klare en svær tid med stress og eksamenspres i øjeblikket. Men jeg fornemmer også at hun kæmper med sig selv, med tanker om at være god nok og at gøre det hele godt nok. Det er klart, at den usikkerhed som hører alle unge mennesker til, bliver særligt udfordret i perioder med ekstra belastninger, som f.eks. eksamenstiden, hvor man skal vurderes på sine præstationer. Derfor ser I også en pige her og nu, der virker mere presset end ellers og som har sværere ved at genvinde balancen. I skriver, at det var det samme billede I så sidste år i eksamenstiden, og at I er tvivl om, hvorvidt hun har brug for professionel hjælp.
Som jeg læser jeres brev, kan man dele jeres spørgsmål op i den akutte del (hvordan hjælper vi vores datter bedst igennem eksamenstiden her og nu) og de dele, der mere handler om jeres datters personlighed og hendes evner til at håndtere stress generelt (har hun brug for professionel hjælp?).
I forhold til situationen her og nu tænker jeg, at der er flere ting I som forældre kan gøre for at hjælpe hende igennem eksamensperioden. Først og fremmest kan I hjælpe hende med at få skabt noget struktur over eksamenslæsningen, således at der også bliver plads til at lave andre ting end at læse. Nogle af de unge der stiller meget høje krav til sig selv vil typisk komme til at bruge alt for meget tid på at læse og holde alt for få pauser med plads til motion og socialt samvær med kammerater og familie. Derudover er det vigtigt at hun får hjælp til at sove bedre. Nu ved jeg ikke, hvad det er hun ligger og tænker på, når hun vågner midt om natten, men det er sandsynligvis eksamensstof og frygt for at glemme noget. Ofte ser man også at folk der vågner om natten, straks ser på uret og lader sig stresse af, at de ikke kan falde i søvn igen og at der måske er 2 timer til de skal op. Hvis det gør sig gældende for jeres datter er det vigtigt at fortælle hende at uret skal lægges væk og at hun må arbejde på at acceptere de natlige opvågninger da det vil gøre det nemmere at falde i søvn igen, frem for at hun evt. ligger og bliver irriteret på sig selv, og på den måde holder sig selv vågen. Hun kan evt. lægge en blok ved siden af sengen, hvis hun kommer i tanker om noget der skal huskes.
En anden vigtig hjælp til hende kan være, at hun lærer afspændings- og opmærksomhedsteknikker (mindfulness), som hun både kan bruge når hun vågner om natten og i løbet af dagen, når hun har brug for pause fra læsningen. Der findes mange gode applikationer, hun kan downloade, men hun kan også få vejledning hos en psykolog, der kender til mindfulness.
I beskriver jeres datter som en følsom og tænksom pige, der stiller meget høje krav til sig selv, og jeg får den tanke, at hun måske er den indadvendte sensitive type, der nemt overstimuleres og reagerer psykosomatisk (hovedpiner) med stresssymptomer her på. I den forbindelse vil det være vigtigt for hende at lære sig selv så godt at kende, at hun bliver i stand til at mærke hvor hendes grænser for stimuli går og hvornår hun har brug for at trække sig tilbage for at lade op. I forlængelse heraf kunne det være nærliggende for hende at få kigget på hvorvidt de høje krav hun stiller til sig selv udelukkende er gavnlige. Det kan være hårdt arbejde at ligge under for perfektionistiske idealer og lige så svært at slippe af med dem. Til den del tror jeg det kunne være en god idé for jeres datter at få professionel hjælp fra en psykolog, der har erfaring med unge.
Held og lykke til jeres familie!
De bedste hilsner
Trine Storch/ familiepsykolog