Hej Familiepsykologer
Jeg er enlig mor til en pige på to år og gik fra pigens far allerede under graviditeten. Han drak for meget og ville ikke gå i behandling og vores forhold var meget turbulent. Han har svigtet mig på utallige måder og jeg ønsker på ingen måde at have kontakt med ham. Han har aldrig vist nogen som helst interesse for at han skulle være far og har ladet mig være i fred siden, jeg forlod ham. Nu er han imidlertid ”vågnet op” og har overrasket mig ved at sende en fødselsdagsgave til min datter her på hendes 2 års fødselsdag. Jeg er i syv sind og ved ikke hvad jeg skal stille op med den. Har mest lyst til at smide den ud eller donere den til genbrug, også fordi jeg ikke orker, at han skal til at spille en rolle i min og min datters liv. Hvad skal jeg gøre?
Hilsen en mor
Kære mor
Mange tak for dit brev. Jeg ved godt, at du ikke skriver det direkte, men jeg får indtryk af, at du har kæmpet for at komme på benene ovenpå en meget svær tid i dit liv og at du har haft brug for at skabe afstand til din datters far af mange grunde. Derfor forstår jeg også det chok du må have følt, da fortiden indhentede dig i form af kontaktforsøget fra din datters far. Jeg gætter på, at du har brugt alle dine kræfter på at skabe en god hverdag for dig og din datter og at du sikkert har været meget tilfreds med, at han har holdt sig væk.
Nu er der så gået to år, og han har ikke glemt at han har et barn.
Det er ikke til at vide hvad der ligger bag det faktum, at han sender en fødselsdagsgave, men i hvert fald er det en opmærksomhed han giver til jeres datter. Jeg forestiller mig at du kan frygte at han fortsat drikker og at han vil komme til at svigte sin datter, ligesom han har svigtet dig, men reelt set ved du ikke, hvor han er i sit liv her og nu. Det er heller ikke til at vide om der nogensinde kommer anden kontakt end denne ene gave.
Jeg kan godt forstå at du vil beskytte din datter og jeres fælles liv og at tanken om at smide gaven væk opstår hos dig i den forbindelse. Jeg tænker dog, at det vil være et meget stort valg du i så fald træffer på din datters vegne. Et valg hun, når hun bliver større, måske endda vil bebrejde dig. For din datter kan det have en vigtig symbolsk betydning at vide at hendes far engang har sendt hende en gave, nemlig at han anerkender hendes eksistens og at han gerne vil glæde hende. Hun er to år og det varer ikke længe før hun vil begynde at stille dig spørgsmål om, hvor og hvem hendes far er. Måske kunne det være rart for dig også at kunne fortælle hende en positiv historie om, at han har ønsket at give hende noget, om det så bliver det eneste han kommer til at give hende.
Med venlig hilsen
Familiepsykolog Trine Storch