Hej Familiepsykologer
Jeg skriver til jer på vegne af min mand og jeg, der er rendt ind i en situation i vores familieliv, som vi ikke rigtigt selv har flere idéer til at løse. Vi har to børn på 2 og 6 år, hvoraf den lille er en pige og den store er en dreng. Min mand arbejder udenbys hele ugen og kommer kun hjem i weekenden. Det har stået på i et år nu og kommer til at fortsætte et år mere ifølge hans arbejdsgiver. Det vil sige, at han ikke ser børnene fra mandag til fredag og det er selvfølgelig hårdt for os alle, da vi savner hinanden i hverdagene. Da jeg selv har fuldtidsarbejde er jeg også hårdt spændt for, men heldigvis er min dreng god til at hjælpe til derhjemme, så det hele glider nogenlunde i hverdagene.
Problemet opstår i weekenden, når min mand kommer hjem. Selvom vores søn har savnet sin far i løbet af ugen, så kan de bare ikke finde ud af det sammen. Det er som at have to alfa-hanner i huset. De skændes og der er skrig og skrål konstant. Min mand er ligeså ked af situationen som jeg, men aner simpelthen ikke hvad han skal gøre. Har I et godt råd?
Venlig hilsen
Den fortvivlede mor
Kære fortvivlede mor
Mange tak for dit brev. Jeg forstår jeres frustration over weekenderne, hvor I endelig kan være sammen og derfor sikkert også har mange forventninger til hvordan samværet skal være. Det lyder som om, I er enige om at ville gøre en indsats for at ændre de uhensigtsmæssige mønstre som I har med hinanden for tiden, og det er et rigtig godt udgangspunkt.
Jeg vil gerne knytte en kommentar til det du skriver om at din søn er god til at hjælpe dig i løbet af ugen, når din mand er ude af huset. Det er jo rigtig dejligt at han gerne vil hjælpe, for det må være hårdt for dig at være alenemor det meste af tiden. I skal imidlertid være opmærksomme på at han ikke kommer til at få et for stort ansvar i forhold til hans alder. Det er fint at han hjælper med nogle få praktiske ting som at dække bord, rydde legetøj op, gå ud med skraldespanden etc. Det er sundt for børn at opleve at de kan bidrage og at deres hjælp er nyttig for familien. Men det er vigtigt at kravene og opgaverne passer til barnets alder, så der fortsat er plads til at være barn og lege. Måske skal I hjælpe jeres dreng til at få øje på, at I som de voksne er dem der har ansvaret for lillesøster, de praktiske ting, stemningen og familielivet generelt.
I mange familier, hvor far af den ene eller anden grund er fraværende i længere tid af gangen, vil sønnen ofte få følelsen af at skulle være “manden i huset”. Det kan give problemer med at finde ud af hvilken rolle han så skal indtage, når far kommer hjem igen, f.eks. hvis sønnen har været “mors lille hjælper”, mens far har været væk. Præcis som I oplever det, kan det føre til konflikter, som måske er et resultat af, at der opstår en konkurrence om, hvem der skal være manden i huset/ bestemme, når far er hjemme igen. Det kan give skår i deres relation og derfor er det rigtig godt at I tager fat i det.
Noget af det, der fremadrettet bliver vigtigt for din mand og søn for, at de igen kan få en positiv og nær kontakt med hinanden er, at de begynder at tilbringe tid sammen alene. Jeg ved godt, at jeres tid sammen i weekenderne er sparsom, men jeg tror, at det vil gavne hele familien på den lange bane. Det kunne være nogle særlige “drenge-ting”, hvor du og lillesøster ikke deltager og hvor der ikke er tvivl om, hvem der er far og hvem der er søn. Jeg vil anbefale jer at gøre det til en fast tradition, mens din mand er så meget væk, at din mand og søn laver noget alene sammen i løbet af weekenden. Hvis jeres søn får oplevelsen af, at far gerne vil bruge tid sammen med ham er risikoen for, at han ser ham som en konkurrent mindre, og samtidig vil det gøre, at han kan glæde sig til, at far kommer hjem i weekenden, hvilket vil få betydning for, at I alle kan glæde jer til at ses igen.
Held og lykke til jeres familie.
De bedste hilsner
Familiepsykolog Trine Storch