Vi skal til at flytte sammen – med hver vores børn

Kære Familiepsykologer
Jeg skriver på vegne af min kæreste og jeg, der står på vippen til at flytte sammen som en sammenbragt familie. Vi glæder os enormt meget til at flytte sammen, men kan også mærke at der er mange spørgsmål der dukker op. Vi skriver derfor til jer for at få nogle gode råd med på vejen.
Min kæreste har to børn på 14 og 16 og jeg har to på 14 og 17 år. Det er jo heldigt at de er jævnaldrende, og vi har da klart et håb om at de kan få det rart sammen. Dog skal det siges at de er ret forskellige. Mine børn er meget udadvendte og ses meget med deres kammerater mens min kærestes børn er mere indadvendte og gerne sidder på værelset og skyper med deres venner.
Alle fire børn er hver anden uge hos deres anden forælder, og det regner vi med skal fortsætte når vi flytter sammen. Det sidste halve års tid har vi været meget sammen alle sammen i mit hus, hvor min kæreste snart flytter ind med sine børn. Vi har mærket ret stor forskel på vores energiniveau i de uger hvor vi har haft børnene og de uger hvor vi voksne har været alene. Vi håber jo sådan på, at det kommer til at gå godt, når vi alle skal til at bo sammen og derfor har vi virkelig anstrengt os for at gøre det hyggeligt, når børnene har været der. Vi kan også mærke at vi er meget obs på om børnene nu snakker sammen og opsøger hinanden, og hvis de ikke gør, så prøver vi at opfordre dem til det, eller inviterer dem til at lave noget hvor vi kan være sammen alle sammen. Vi voksne har virkelig været meget på, og derfor er vi også utrolig trætte i dagene efter skiftedag, hvor de drager hen til deres anden forælder. Vi kunne derfor godt tænke os et godt råd i forhold til hvordan vi griber det med børnene an. Vi er jo godt klar over, at det er ret vigtigt at børnene kommer til at trives for om den sammenbragte familie kommer til at fungere.
På forhånd tak!
Kæresteparret

Kære kærestepar!
Stort tillykke med at I har fundet kærligheden igen. Det er rigtig dejligt for jer.
I spørger efter konkrete råd, i forhold til hvordan I sikrer at børnene kommer til at trives, og også helst hvordan de kan komme til at trives godt sammen i jeres sammenbragte familie.
Jeg kan forstå på jeres brev, at I voksne virkelig har lagt jer i selen, og at I har gjort en stor indsats for at få børnene til at have det godt med hinanden. I beskriver, at I bruger vældig meget energi på at holde øje med om børnene hygger sig sammen og også at finde på ting de/ I kan være sammen om.
Jeg tror I skal være opmærksomme på, at I her ikke får lagt et for stort ansvar over på børnenes skuldre i forhold til at få den sammenbragte familie til at lykkes. Jeg er enig med jer i, at det betyder meget for alles trivsel i den sammenbragte familie at børnene har det godt, men det er primært jer voksnes ansvar at det lykkes. At I kan mærke at I er trætte, når børnene er draget videre til deres anden forælder er et godt signal til jer om, at I har anstrengt jer alt for meget. Mit gæt er, at børnene har mærket presset fra jeres side og er ligeså trætte. Det er ærgerligt, for på den måde kan I faktisk komme til at modarbejde jeres ønske om at alle skal falde godt til i familien. Det skulle jo gerne være sådan, at både I og børnene ender op med en god følelse af, at der er plads til at man kan være sig selv, slappe af og melde sig ind og ud af fællesskabet, som der er overskud og lyst til. Det vil tage tid at finde ind i den balance og jeg vil anbefale jer at være tålmodige i den proces. Det er jer voksne der er forelskede, ikke børnene. De vil have brug for tid og rum til at vænne sig til at skulle bo sammen med en ny familie og også at skulle dele deres biologiske forælder med en anden voksen. Et vigtigt fokuspunkt for sammenbragte familier er netop derfor ofte at tilgodese børnenes behov for at have alene-tid med deres far eller mor.
Mange sammenbragte familier har i den bedste mening meget store forventninger til at man skal være “en stor familie” fra starten når man flytter sammen. Ofte viser det sig som skjulte forventninger til børnene, om at de skal spille en aktiv rolle for at det skal lykkes. Det kommer der som regel ikke noget godt ud af. De fleste børn vil stritte imod at få den rolle tildelt og man risikerer at det udvikler sig til en magtkamp med forældrene fra børnenes side. Jeg fornemmer en risiko for, at det måske kunne komme til at ske i jeres tilfælde.

Jeg vil derfor råde jer til at lade børnene være i fred, og have tillid til at de nok skal finde ud af det sammen, hvis kemien er der. I forvejen er børnene blevet bragt sammen og hvis de også mærker jeres forventninger om at de skal være venner, vil de sandsynligvis stejle. Lad dem tage det i deres eget tempo og giv dem fred til at vænne sig til at skulle bo sammen. Så må I vente og se hvilket niveau de har lyst til at have en relation til hinanden på.

Held og lykke med det hele!

De bedste hilsner
Familiepsykolog Trine Storch